

Gratis downloads
Styrk din dit mentale helbred med kreative aktivteter
Inspiration til kreative aktiviteter
Download skabeloner til privat brug
​
Der er evidens for at kreative aktiviteter styrker det mentale helbred. De gentagne bevægelser med hånden har en beroligende effekt på vores sind. Hjernen får en pause, samtidig med at fokus og koncentration øges. Det er især godt for dit velbefindende, at være kreativ sammen med andre. ​
Så inviter venner og familie, find tegneredskaberne frem og hyg jer med en kreativ aktivitet. I er velkomne til at downloade mine gratis skabeloner herunder og frit bruge dem i privat regi.
Nogle af skabelonerne er årstidsbestemt f.eks. masker til fastelavn. Du kan også downloade en krea-kalender, som du selv kan dekorere.
God krea-lyst :-)
Slå-en-tegning
Slå-en-tegning, er en sjov aktivitet, hvor slaget med en terning afgør farven der tegnes med. Motivet kan være frit eller I kan starte med, hver især at tegne en krusedulle med lukkede øjne (store armbevægelser). Herefter slår I på skift med en terning. Tallet på terningen afgør hvilken farve feltet i krusedullen udfyldes med. I kan benytte mit forslag til farver, eller farvelægge jeres helt egen terning. Slå-en-tegning kan bruges til at sætte gang i kreativiteten. Man kan spille for sig selv, to eller mange. Er man flere skiftes man til at slå. Enten tegner man på sit eget papir eller sender fællestegningen rundt sammen med terningen.
Aktiviteten kan udvides med en stregtype/ mønster for hvert tal på terningen, f.eks. 1 = bølger, 2 = cirkler ... Find selv på flere typer.
​​


Krea-kalender
Download gratis krea-kalender til hverdagens små mesterværker. Du kan bruge kalenderen til at give dig selv en kreativ pause hver dag, hvor du er tilstede i nuet med pen og papir, og udfylder dagens felt. Dekorer et felt hver dag, med lige det du har lyst til. Tegn, mal, skriv eller lav en kollage direkte på kalenderen.
​
Fastelavnsmasker
Hyg jer med at udsmykke fastelavnsmasker fra min gratis skabelon, eller klip jeres helt egen fastelavnsmaske. Tegn, mal eller klip og klister på maskerne. Pynt med pailletter, glimmer og fjer. Udseendet er underordnet, så længe I hygger jer.
​​


Påskeæg
Slip kreativiteten løs og farvelæg påskeæg med hvad I har, tegn mønstre el. lign. Kun fantasien sætter grænser. Farvelæg, klip ud og hæng op. Husk at udseendet af jeres påskeæg ikke har den store betydning. Det vigtigste er at I hygger jer sammen.
​
Julestjerne
Find alt hvad der kan tegne og male frem. Sæt jer sammen, tegn og mal. Downloade evt. min julestjerne til at farvelægge eller doodle på.
Husk at der ikke er en rigtig eller forkert måde at tegne eller male på.
​​
